Andelsbologforeningen Kjeldsbogård, Kjeldsgårdvej 20, 2500 Valby

Meddelelser fra bestyrelsen

09-Januar-2021

Information januar 2021

Godt nytår!
Kontoret er lukket på torsdag den 14. januar
på grund af restriktionerne. Der kan fortsat mailet til ab@kjeldsbogaard.dk.
Bestyrelsen holder virtuelle bestyrelsesmøder.

Fibernet
Som I kan læse på opslaget ved hovedtrapperne, går Kabel Danmark så småt i gang med at installere fibernet hos os på hovedtrapperne.
For snart 1 ½ år siden aftalte vi med youSee at de kunne installere fibernet i vores ejendom for den nette sum af 0 kr.! - Og endelig ser det ud til at ske.
Alle husstande vil på sigt få et stik monteret ved siden af antennestikket fra opgangen.
Der vil komme mulighed for at andelshaverne kan få installeret flere stik i lejligheden for egen regning. Dette aftales individuelt med Kabel Danmark.
Der er ikke nogen købetvang. Alle kan frit vælge om de vil skifte leverandør eller fortsætte med den de har nu. Hvis man vælger at skifte til fibernet kan man ligeledes frit vælge den leverandør man ønsker.

Flaget i anlægget har desværre sat sig fast på ½ stang. Der sendt bud efter hjælp til at lægge flagstangen ned så, flaget kan blive løsnet.

Storskrald
DER MÅ IKKE HENSTILLES EFFEKTER FORAN STORSKRALDSRUMMET

Skrald bliver tømt af flere omgange: farligt affald, småt brandbart, elektronik samt metal.
Hvis indgangene til rummene er blokeret eller effekterne ikke er sorteret, kører renovations- selskabet blot igen. Derfor er det nødvendigt at Peter gårdmand har hånd i hanke med, hvor affaldet placeres - og at beboerne kontakter Peter når Storskraldsrummet skal låses op.

Kjeldsbogårds Administrationsfirma
Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S, Store Kongensgade 24B, 1264 København K, Kontaktperson er Tina Hald, tih@swe.dk *
Telefon 33 13 78 00 * www.swe.dk.

Du skal kontakte SWE/Tina Hald, med kopi C.c. til ab@kjeldsbogaard.dk når det drejer sig om Husleje, Varme, svar på lejlighedssalg/tilbud
& opsigelser, ændring af din E-mail adresse - samt andet der har med administration at gøre.

Ændringer til youSee abonnementer, Nyt/tabt vaskekort eller ønsker om systemnøgler skal sendes direkte til ab@kjeldsbogaard.dk

19-December-2020

Information december 2020

Problemer med varmen:
En hel del beboere har haft gentagne problemer med kolde radiatorer. Problemet opstår, når der har været lukket/tappet vand af anlægget.
Ved genoplukning opstår der luftbobler som samler sig – og stopper for tilførslen - i rørene oppe på loftet.
Navnlig Vig. Allé, Kj.vej. 24, Kj.vej. 30-32 samt Br.vej. har været plaget.
Hver gang, der er en prop, skal der sendes 2 mand ud for at ”lufte ud.”
Det er en dyr løsning. I denne omgang har Sparholt været herude 8-10 gange.
Vores varmesystem er én-strenget, hvilket gør det meget sårbart.
Vores gamle automatiske vandpåfyldningsanlæg virker ikke længere, fordi der er ændret på trykket på returvandet.
Sparholt foreslår, at vi monterer en vakuum-udlufter i varmecentralen.
Den skulle være i stand til at trækker al luften ud af vandet, så der ikke opstår bobler i systemet.
Prisen er ca. 60.000 kr. og skulle gerne være monteret i januar.
Indtil da må I fortsat skrive til os, hvis I har kolde rør.

Afstemning
Vores afstemning vedr. udskiftning af faldstammer og stigrør viste en overvældende tilslutning til forslaget.
52 meldte tilbage.
50 stemte for - 1 stemte imod og 1 stemte blankt.
Arbejdet er sat i gang.

Brandalarmer
Arbejdet med udskiftning af brandalarmer er sat i gang.

Trappeopgange
Vi må atter henstille til beboerne om ikke at henstille effekter/affald/barnevogne i trappeopgange, på lofterne og kældergennemgange. Dette især af hensyn til brandfaren.

Altaner
Vi skal henlede nye som ”gamle” altanejere på husordenens bestemmelse vedr. altaner
Herunder at stofbetræk skal være ensfarvet og i lyse farver.
Vi henstiller på det kraftigste at udvendig monterede altankasser nedtages i perioden oktober – marts af hensyn til nedstyrtningsfaren.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

21-April-2020

Storskraldsrum lukket

Hvis du har storskrald du skal af med, bedes du kontakte Peter Gårdmand 30 88 88 22.

Vi har desværre set os nødsaget til at aflåse storskraldsrummet, fordi nogle andelshavere
dels afleverer affald, som ikke skal til storskrald
eks. bildæk, byggematerialer, wc kummer, håndvaske, flyttekasser med bamser m.m.
dels fordi effekterne blot bliver smidt ind, så de blokerer adgangen for andre beboere samt renovationen – som så blot kører videre uden at medtage noget overhovedet.

20-April-2020

SWE er vores Administrationsfirma

Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S, Store Kongensgade 24B, 1264 København K, har været Andelsboligforeningens nye administrator siden 1. januar 2020. Kontaktperson er Tina Hald, tih@swe.dk * Telefon 33 13 78 00 * www.swe.dk.
Du skal kontakte SWE/Tina Hald, med kopi C.c. til ab@kjeldsbogaard.dk når det drejer sig om følgende: Husleje, Varme, Nyt/tabt vaskekort, YouSee abonnementer, svar på lejlighedssalg/tilbud/opskrivning på vores Interne ventelister (KUN for Andelshavere i Kjeldsbogaard!)
& opsigelser, ændring af din E-mail adresse - samt andet der har med administration at gøre.

01-December-2019

Nyhedsbreve og info på mail ?

Undrer du dig over, hvorfor lige du ikke får Information fra os direkte i din mailboks?
så er det nok fordi du ikke har givet os din mailadresse til det formål, eller fordi du har glemt at rette din mailadresse hos os.

Du kan kun tilmelde dig - eller rette din mail adresse - ved at skrive en mail til os med Emnet: "Tilmelding til Informationsbreve"
Du kan også gøre det her på hjemmesiden. klik på Fane "Mail liste".

KUN FOR ANDELSHAVERE - så husk at fortælle os hvem du er og hvor du bor.

19-Oktober-2019

youSee

Vi har i bestyrelsen sørget for at få adskilt tv-signalet og bredbåndsforbindelsen i andelsforeningens YouSee løsning.

Derudover har vi bedt om at få vores coax-anlæg (bredbånd) åbnet op for eksterne leverandører/bredbåndsudbydere.

Derfor er det nu muligt at:

• Afmelde sin tv-pakke og stadig beholde sit YouSee bredbånd.
• Afmelde sin tv-pakke og skifte bredbåndsudbyder.
• Beholde sin YouSee tv-pakke men skifte bredbåndsudbyder.

Der er kort sagt frit valg på alle hylder.

Det er dog stadig YouSee der har eneret på at levere tv signal gennem antennestikket.

OBS! Man skal være opmærksom på at opsigelse af YouSee produkter kan have indflydelse på eventuelle fordele og priser man har været berettet til i deres YouSee More-program mv.

Alle ændringer på tv-pakker skal stadig gå gennem bestyrelsen.

18-Juli-2019

OBS Hold øje med fremmede i gårde og anlæg mv.

SØRG for at ALLE porte og døre lukker og er låst efter dig.

01-Oktober-2018

Klik på Fanen: "Kontakt & Info" og find mere info!

Du finder bl.a. underfanerne "Vedtægter" - "Husorden" - "Fælleslokaler"

01-Oktober-2018

Klik på Fanen "INFORMATIONSBREVE"

Du finder det nyeste informationsbrev
samt Informationsbreve tilbage til september 2017

01-Oktober-2018

Kontakt information - Gårdmand

Det er fortsat muligt at lægge sedler i gårdmandens postkasse

01-Oktober-2018

Fejlsortering af affald

Læs venligst de opsatte skilte og brug jeres sunde fornuft. Vi oplever fortsat at fejlsortering af affald i vores containere er et stort problem. Andre er nød til at rydde op når affaldet sorteres forkert.

01-Oktober-2018

klik her > Info om affald og storskrald < klik her

01-Oktober-2018

klik her > Mail liste < klik her

Du kan her tilmelde dig ejendommens mail liste og modtage Informationsbreve på din mail. Du kan også oprette/opdatere din mailadresse til ventelisterne (KUN for andelshavere).

01-Oktober-2018

Nøgler til barnevognsrum

Har du en nøgle til barnevogns-rummene som du ikke længere bruger, kan du aflevere den i en kuvert i kontorets postkasse. Vedlæg navn og adresse så bliver beløbet for nøglen refunderet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen